Velkommen til Vækst & Udbytte – din ressource til smartere investering.
Her deler jeg de analyseværktøjer, Google Sheets og aktieoversigter, som jeg gennemgår på min YouTube-kanal.
Fokus er på solide vækst udbytteaktier og rejsen mod økonomisk frihed eller andre ønskede mål.
Find mine beregningsmodeller og følg porteføljens udvikling her.
Vækst Udbytte Aktie Porteføljen
Hent link
Facebook
X
Pinterest
Mail
Andre apps
Starten
Den 15. maj 2023 startede jeg en portefølje udelukkende bestående af vækst udbytte aktier.
Formålet var at nå en værdi på på 1 mio. kr. ved udgangen af 2036, hvor jeg er 62 år gammel. Pengene skal bruges til at rejse for.
I starten indskød jeg ca. 142.000 kr. omlagt fra andre investeringer. Målet er et afkast på 7% om året, som svarer til det historiske afkast på aktier.
Min udbytte procent (dividend yield) skal gerne være 2-2,5%, og udbyttet skal gerne vækste min. 6% om året.
Jeg investerer som udgangspunkt 30.000 kr. om året. To gange om året investeres i enkelt aktier efter Q2 og Q4 regnskabet og to gange om året investeres i ETF 15/4 og 15/10 (så behøver jeg ikke bruge energi på timing).
Strategi
Jeg har valgt følgende strategi at investere efter:
70% investeres i vækst udbytte enkelt aktier med fokus på selskaber med stigende udbytte. Der kan vælges globalt
20% i udbytte aktier i Europa via ETF
10% i udbytte aktier i Emerging Markets via ETF
Jeg har fravalgt at investere i:
Banker - uigennemskuelige i dårlige tider, underlagt massive restriktioner hos myndighederne, sunde banker kan risikere at lukke hvis der kommer "bank run"
"Bust or Boom" - selskaber som enten scorer kassen i gode tider eller har underskud i dårlige tider. eks. AP Møller
Selskaber uden pricing power - det er selskaber hvor prisen bestemmes af andre og de kan blot forsøge at tilpasse sig. eks. olieselskaber, mine selskaber, shipping
Kapitalintensive selskaber og med lav ROIC - de giver typisk lavere langsigtet afkast (se bloggen om månedens nørdgraf). Dette afviger jeg dog lidt ved at investere i Utility med vækst
Selskaber med høj gæld - høj gældsætning kan dræbe selskaber i modvind i stedet for at komme styrket ud af det. Dette afviger jeg dog lidt ved at investere i Utility med vækst
Jeg investerer i Vækst Udbytte Aktier, da jeg tror på, at den type selskaber leverer et højt langsigtet afkast.
Samtidig er selskaber tvungent til nøje at overveje deres kapital allokering pga. udbyttet eller aktietilbagekøb, hvorved de ikke har for meget kapital til rådighed, der kan investeres i uproduktive projekter og opkøb.
Historisk har Vækst udbytte Aktier givet det højeste afkast
Afkast
Blå: faktuelt indskudt beløb
Grøn: forventet indskudt beløb med 7% afkast.
Rød: værdien.
Hvis rød er over grøn, så er jeg foran målet. Den opdateres kvartalsvis.
Grafen viser afkastet på min portefølje som årligt afkast og den blå linie er mit mål på 7% om året. Der måles med markedsvægtet afkast (MVR, IRR) og opdateres kvartalsvis.
Porteføljen
Enkelt aktierne og anskaffelseskursen fra Google Sheets
Stryker er blevet min sidste vækst udbytte aktie nr. 20 i min portefølje, hvorefter jeg næste år vil begynde at købe op i de eksisterende aktier, når der skal investeres nye penge.
Det er et fantastisk selskab, der bla. producerer robotter til operationer på hospitaler, så en operation kan udføres mere præcist og sikkert. Det passer rigtigt godt ind i mega trenden, at der bliver flere og flere ældre mennesker, da vi lever længere.
Selskabet har i mange år været dyrt prissat, men tidligere i år fortalte de at de havde været ramt at et cyberangreb, der lukkede salget og produktionen ned i en periode. Det sendte aktiekursen ned.
13/05/26 KØB ZTS 2.900 kr. kurs 75 USD
Zoetis faldt kraftigt ovenpå Q1 regnskabet pga. skuffende salg i kæledyr i USA, men resten så fint ud. FCF Yield er 7,54%, Dividend Yield 2,85% og P/E er 11,28, hvilket priser et selskab uden vækst. Jeg tror stadig på det langsigtede, men kan også se, at de kommende kvartaler bliver svære for kursen.
15/04/26 KØB EGRA 8.000 kr. kurs 27,24 EUR
Halvårlig køb af ETF i Europa incl. geninvestering af udbytte fra 2. halvår 2025. Valgte den EFT da den havde performet dårligst i år af mine 3 EFT og der skal suppleres i alle 3.
Velkommen til Film om Investering og Finans Finansverdenen bliver ofte afskrevet som tør, teknisk og utilgængelig. Men kradser man lidt i overfladen, finder man nogle af de mest intense menneskelige fortællinger, der findes. Det er historier om spil om milliarder, om geniale hjerner, der ser mønstre før alle andre, og om den tynde linje mellem en lovlig genvej og en tur bag tremmer. Hvorfor se film om investering? Filmmediet har en unik evne til at gøre det komplekse forståeligt. Gennem filmens linse bliver begreber som short selling , derivater og subprime-lån ikke bare tørre termer fra en lærebog – de bliver til de værktøjer, karaktererne bruger i deres kamp for overlevelse eller dominans. På denne blog er målet todelt: Underholdning : Jeg udvælger de film, der rent faktisk holder dig klistret til skærmen – fra de hæsblæsende thrillere til de dybdegående dokumentarer. Læring : Vi ser nærmere på de mekanismer, filmene skildrer. Hvad skete der i virkeligheden? Hvad kan vi som inv...
Hvad er en ETF egentlig? En ETF (Exchange Traded Fund) er kort fortalt en børsnoteret fond. Du kan tænke på det som en kurv fyldt med forskellige værdipapirer – i dette tilfælde aktier. I stedet for at du selv skal ud og købe 50 eller 500 forskellige udbytteaktier, køber du én enkelt andel i fonden, som så ejer alle aktierne for dig. Fordi de handles på børsen ligesom almindelige aktier, kan du købe og sælge dem i løbet af børsens åbningstid til den aktuelle markedspris. Fordele Øjeblikkelig spredning : Med ét køb ejer du en lille bid af mange virksomheder. Det mindsker risikoen for, at ét selskabs konkurs eller dårlige regnskab vælter hele din økonomi. Lave omkostninger: Da de fleste ETF'er er passivt forvaltede (de følger blot et indeks), er de årlige omkostninger (ÅOP) ofte meget lavere end i traditionelle investeringsforeninger. Gennemsigtighed: Du kan altid se præcis, hvilke aktier fonden indeholder, og hvad de er værd her og nu. Nem administration: Du slip...
Kommentarer
Send en kommentar